Salg & Leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser
Enhver leverance mellem parterne finder sted på grundlag af nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser. En ordre er kun bindende, hvis der fra sælgers side forelægger en skriftlig ordrebekræftelse og kun på de i ordrebekræftelsens skrevne betingelser. Tilbud er kun bindende for sælger i 30 dage, hvis dette ikke er anført andetsteds. Et tilbud er kun gældende hvis dette accepteres skriftligt af køber.

Betaling
Hvis ikke andet er anført, skal betaling senest ske 14 dage efter leveringen. Betales købesummen ikke rettidigt beregnes moderater på 1,5 % af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdatoen. Betaling af morarenter afskærer ikke sælger fra at kræve erstatning for det yderligere tab, købers misligholdelse af betalingspligten måtte medføre.

Køber er forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om leveringen var sket til aftalt tid, selv om leveringen er udskudt på grund af købers forhold. Køber er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre dette er skriftligt anerkendt af sælger. Sælger forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil betaling har fundet sted med tillæg af påløbne renter og omkostninger.

Levering og forsinkelse
Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber. Levering til køber sker for købers regning og risiko. En overskridelse af leveringstiden med 30 dage på grund af sælgers forhold i enhver henseende betragtes som rettidig levering, hvorved køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for sælger.

Såfremt forsinkelse ved leveringen skyldes, at sælger er forhindret til levering på grund af arbejdskonflikt, brand, krig, vareknaphed, ansatte, fuldmægtige eller enhver anden omstændighed samt alle tilfælde af force majeure, udskydes leveringen med den tid, som hindringen varer. Dette gør sig gældende uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid. Sælger påtager sig ikke noget ansvar eller nogen erstatningspligt i forbindelse med følgevirkninger på grund af forsinket levering. Begge parter er dog berettiget til at annullere aftalen, hvis forsinkelsen overskrider 2 måneder.

Emballage
Sælger skal påse, at ydelsen emballeres forsvarligt. Såfremt køber måtte have særlige krav eller ønsker i forbindelse med emballering, skal dette meddeles sælger skriftligt, inden aftalens indgåelse.

Mangler
Køber skal straks ved leveringen foretage en undersøgelse af varerne fra sælger. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Hvis køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for sælgers regning inden rimelig tid. Sker dette ikke er køber berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

Har køber ikke inden 1 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

Misligholdelse
Ved købers misligholdelse er sælger berettiget til at standse yderligere leveringer og kræve erstatning efter de almindelige kontraktretlige regler.

Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav over for sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab, som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte. Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber, såfremt der indtræffer force majeure og andre forhold, som sælger ikke er herre over. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.

Lovvalg og værneting
Aftalen er underkastet dansk ret. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved Sø-og Handelsretten i København.